Chili Con Carne med mørk chokolade
Den mørke chokolade er hemmeligheden. Den gør ikke retten sød, men runder den af og binder kanel, spidskommen og chili sammen. Servér med ris, kartoffelmos, nachos eller groft brød.
Ingredienser
- 3 fed hvidløg
- 3 hakkede hvide løg
- 600 g hakket oksekød
- 2 dåser flåede tomater
- ½ dl olivenolie
- 2 dl oksebouillon
- 3 dåser kidneybønner
- 90 g mørk chokolade 70 %
- Salt og peber til smag
Krydderier
- 2 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk kanel
- 3 tsk stødt koriander
- 1 tsk chiliflager
Fremgangsmåde
- Varm olivenolien i en tykbundet gryde ved middel varme, og tilsæt hakket hvidløg og de øvrige krydderier. Lun dem til de afgiver duft, uden at hvidløget brænder.
- Tilsæt de hakkede hvide løg, og lad dem blive klare i farven.
- Tilsæt det hakkede oksekød, og brun det.
- Tilsæt flåede tomater og bouillon, og lad retten simre i 30 minutter.
- Dræn kidneybønnerne, skyl dem i koldt vand, tilsæt dem, og varm retten godt igennem.
- Smag til med salt, peber og eventuelt mere chili.
- Tag gryden af varmen, og tilsæt halvdelen af chokoladen. Smag til, og tilsæt resten, hvis retten mangler afrunding.
Husk at købe tilbehør: kartofler til mos, ris, nachos eller groft brød.
Udstyr: en tykbundet gryde.
Annonce · Partnertilbud
Vin til chilien
Chalottes egen opskrift. Foto: Chalotte Holm.