‹ Madinspiration
Madinspiration › Bagværk › Cookies med chokolade

Cookies med chokolade

Tilberedningstid · cirka 15 min
Bagetid · 11-13 min
10-12 cookies
Jeg har valgt mørk chokolade, men man kan nemt bruge fløde- eller hvid chokolade, og eventuelt tilføje lidt nødder efter smag
Ingredienser
  • 150 g smør (stuetemperatur)
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 æg
  • 200 g hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron (gør dem lidt mere sprøde, ellers brug kun 1 tsk bagepulver for lidt mere blødhed)
  • ½ tsk vanillepulver
  • Lidt havsalt
  • 150 g grovhakket mørk chokolade
Udstyr: røreskål, håndmixer eller røremaskine, bradepande, bagepapir, bagerist
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  1. Rør eller pisk smørret med sukkeret, og herefter farinen, til det er godt rørt sammen.
  2. Pisk ægget i.
  3. Bland alle de øvrige ingredienser i, undtagen chokoladen og eventuelle nødder. Rør til dejen er ensartet.
Cookiedejen rørt sammen i skålen med chokolade i
Dejen skal være ensartet og lidt fast, inden chokoladen kommer i. Foto: Chalotte Holm.
  1. Hak chokoladen og eventuelle nødder groft, og bland dem i dejen.
  2. Læg bagepapir på bradepanden.
  3. Sæt en god spiseskefuld dej som en rund klat på bagepapiret, og tryk den flad til cirka 1 cm. De flyder ud, så lad god afstand være mellem klatterne.
Cookies på bagepapir i ovnen, hvor de er flydt ud til runde kager
Her kan man se hvor meget de flyder ud. Derfor den gode afstand. Foto: Chalotte Holm.
  1. Bag ved 175 grader varmluft i 11 til 13 minutter.
  2. Køl dem af på papiret på en bagerist. De er bløde når de kommer ud og skal lige samle sig og køle lidt af.
Om bagepulver og natron: en halv teskefuld af hver gør dem lidt mere sprøde. Vil du hellere have dem bløde, så brug 1 tsk bagepulver og drop natronen.
Annonce · Partnertilbud

I stedet for bagepapiret

Silikone bagemåtte med mikrohuller, 59x39 cm

Bagemåtte med mikrohuller, 59x39 cm · 149 kr hos Gourmetshoppen ›

Den passer på en almindelig bradepande og afløser bagepapiret. Cookies slipper uden at klæbe, og måtten kan bruges igen og igen.

Annonce · Partnertilbud

Og madkassen til skovturen

Madkassen Bento Small i rustfrit stål med 3 rum

Madkassen Bento Small med 3 rum · 229 kr hos Yummii Yummii ›

Rustfrit stål med 3 rum: cookies i det ene, frugt og mad i de andre. Ingen engangsemballage.

Print opskriftGem som PDF
Kunne du lide den?Så følg med, når der kommer nye opskrifter og haveråd.