Sensommeren er den bedste beskæringstid, men vinduet lukker i September. Her er de træer og buske der skal have saksen nu, og dem der skal vente til foråret.
De fleste af os har lært, at beskæring er noget man gør i det tidlige forår, mens træerne er nøgne og man kan se grenene. Det er stadig rigtigt for en del af haven. Men for en overraskende stor gruppe er det forkert, og for nogle er det direkte skadeligt.
Grunden er enkel. Et snit heler, mens planten er i vækst. Haveselskabet sætter det bedste tidspunkt til at beskære træer fra omkring 1. Juli til midt i September, fordi træets eget forsvar mod svampe er stærkest der. Bolius siger det samme med andre ord: sårene heler hurtigere om sommeren, fordi planten arbejder.
Det betyder, at de første uger af September er sidste udkald. Her er listen.
Beskær nu
Kirsebær, blomme, mirabel og fersken. Stenfrugttræerne er de vigtigste på listen. De lukker deres sår langsomt, og et åbent sår i den kolde, fugtige del af året er en åben dør for svampe og bakteriekræft. Derfor beskæres de kun i vækstsæsonen, helst lige efter høst. Bolius nævner Juli, August og September. Kirsebær er allerede plukket, blommerne er ved at være det. Skær nu, i tørt vejr, og vent ikke til Marts.
Valnød, birk og ahorn. De kaldes blødere, fordi de har en kraftig saftstigning fra vinteren og helt frem til sent forår. Skærer du i dem i Marts, løber de i dagevis. Haveselskabet anbefaler Juli og August, og Bolius strækker det til September. Har birken en gren, der er blevet for lang, er det altså nu.
Ribs, solbær og stikkelsbær. Bærbuskene beskæres lige efter høst, og det er en udtynding, ikke en klipning: de ældste grene skæres af helt nede ved jorden, cirka en tredjedel af busken. Så kommer der lys ind til de unge skud, og det er dem der bærer næste år.
Sommerhindbær. De skud, der har båret bær i år, klippes væk cirka ti centimeter over jorden. De nye, grønne skud fra i år bliver stående, for det er dem der giver bær næste sommer. Efterårshindbær er en anden sag: dem klipper du alle sammen ned i November, når de er færdige.
Lavendel. Klippes efter blomstring i sensommeren, og det er nu det sidste. Klip de visne blomsterstængler og lidt af det grønne, men aldrig ned i det gamle, bare træ. Lavendel kan ikke skyde fra en gren uden blade. Haveselskabet giver samme råd: klip lige over der, hvor det nye grønne kommer frem.
Stedsegrønne hække. Taks, thuja og buksbom klippes én gang om året, i April eller i August til September. Er den ikke klippet endnu, så gør det nu. Løvfældende hække som bøg og liguster skulle have haft årets sidste klip i August, fordi de nye skud skal nå at hærde før frosten. Er det ikke sket, så lad hækken være til næste sommer.
Æble og pære. Her har du valget. Sommerbeskæring dæmper væksten og heler pænt, og er god til et træ, der vokser for kraftigt. Skal træet derimod fornyes med store snit, er vinteren stadig tidspunktet.
Vent til foråret
Hortensia. Lad de visne blomsterhoveder sidde vinteren over. Haveselskabet beskærer først i det sene forår, efter den sidste nattefrost, og for den almindelige havehortensia klipper man kun de visne hoveder og de døde grenspidser tilbage til det første kraftige, grønne skud. Klipper du den ned nu, klipper du næste sommers blomster af.
Sommerfuglebusk. Blomstrer på årets nye skud og beskæres derfor i det tidlige forår, i Marts eller April, gerne hårdt. Rør den ikke nu.
Roser. Hovedbeskæringen er i foråret, når risikoen for hård frost er ovre. Haveselskabet sætter det til sidst i Marts eller først i April med vores milde vintre. Det du kan gøre nu, er at klippe de afblomstrede og de døde grene væk, og efterbinde de lange skud på klatreroserne, så de er klar til efterårsvejret og ikke knækker i stormene.
Og dem du slet ikke må røre nu
Forsythia, syren, blodribs, kejserbusk, kirsebærkornel, magnolia, snebolle og de andre forårsblomstrende buske har allerede sat næste års blomsterknopper. Klipper du i dem i efteråret, klipper du forårets blomstring af. De beskæres lige efter blomstring, og ellers ikke.
Hvad med alt det, der ikke står her?
Så lad det stå. Bolius er ret klar: efteråret er ikke beskæringstid. Træer og buske går i hvile, og med lidt aktivitet i planten heler sårene dårligt. En enkelt gren, der er nødt til at komme af, kan du godt tage, men så tidligt på efteråret som muligt. Er det mere end en gren, venter det til næste sæson.
Så saksen frem i disse uger, til det der står øverst. Og så i skuret igen.
Kilder: Haveselskabet, “Sådan beskærer du havens træer” (blødere, stenfrugt og det bedste beskæringsvindue), “Beskæring af hortensia”, “Lavendel”, “Beskæring af hindbær”, “Sådan beskærer man roser” og “Beskæring af buske” (de forårsblomstrende arter). Bolius, “Beskæring af valnød, kirsebærtræer, blommetræer og andre stenfrugttræer” (Berit Rørbøl, 2023), “Beskæring af træer og buske” og “Hvornår skal du klippe hækken”. Ernst Jensen, “Et liv med roser” (2009), om opbinding af klatreroser i efteråret.
