Staudefloksen dufter mest om aftenen og blomstrer, når resten af bedet er ved at give op. Her er farverne og pasningen.
Der er en grund til, at floksen står i næsten enhver gammel dansk have. Den blomstrer fra Juli og langt ind i September, altså præcis i det hul, hvor sommerens stauder er afblomstret, og efterårets endnu ikke er begyndt. Og så dufter den. Kraftigst sidst på dagen, når luften bliver kølig, hvilket er den bedste tid at gå en runde i haven alligevel.
Den vi taler om her er staudefloksen, Phlox paniculata, den høje af slagsen på 80 til 120 centimeter. Den må ikke forveksles med den lave tæppefloks, der lægger sig som en pude hen over stensætninger og blomstrer allerede i Maj. Samme familie, to helt forskellige planter i bedet.
Farverne
Floks findes i et usædvanligt bredt farvespænd for en staude, og det er her, den bliver morsom at samle på. Ud over den hvide, som mange kender bedst, findes den i skarlagenrød, i koral, i alle grader af lilla og helt ud i det blåviolette. Mange sorter har desuden et kontrastfarvet øje i midten, en lille lys eller mørk plet, der får hele skærmen til at se prikket ud på afstand. Og så er der de stribede, hvor hvert kronblad har en farvet stribe ned ad midten, som var de malet med pensel.
Arkivfotos: Wikimedia Commons. Starfire og Blue Paradise, foto David J. Stang (CC BY-SA 4.0). Purple Eye Flame, foto Uleli (CC BY-SA 3.0). Peppermint Twist, foto Nadiatalent (CC BY-SA 4.0).
Vil man have den til at se ud af noget, planter man tre eller fem af samme sort sammen frem for én af hver. Floksen er en plante, der vinder på at stå i grupper, og den hvide er svær at slå, hvis bedet skal kunne ses i skumringen.
Pasningen
Floksen er ikke krævende, men den har fire vaner, det betaler sig at kende.
Sol og jord. Den vil have sol eller let skygge og en jord, der er næringsrig og holder på fugten. Sandet, tør jord er dens svageste punkt. Grav kompost eller velomsat gødning ned ved plantningen, og læg gerne et lag på igen om foråret.
Vand ved roden, ikke på bladene. Meldug er floksens klassiske plage, det grålige lag der lægger sig på bladene sidst på sommeren. To ting holder den nede: at planterne står, så luften kan komme imellem dem, og at man vander ved jorden i stedet for hen over toppen. Våde blade om aftenen er præcis det, meldug lever af.
Del den hvert tredje til fjerde år. Med tiden bliver midten af planten træet og blomstrer dårligere. Stik den op om foråret eller efter blomstring, del klumpen med spaden, og plant de yderste, friske stykker om. Det er samtidig den billigste måde at få flere floks på.
Klip de afblomstrede skærme af. Så bruger planten ikke kræfter på frø, og de fleste sorter sætter en ny, mindre omgang blomster bagefter. Selve nedklipningen til jorden kan vente til det sene efterår eller til foråret, hvor de tørre stængler har stået og set godt ud i rimfrosten.
Til bierne, og til vasen
Floks er en af de vigtigste sene nektarplanter i den danske have. Sommerfugle og bier arbejder i den fra morgen til aften i August, og det alene er en grund til at lade et par ekstra planter blive stående.
Den er også en fremragende afskåret blomst. Skær om morgenen, mens den er fuld af vand, og pil de blade af, der ville stå under vandlinjen. Så holder den en uges tid i vasen og fylder hele rummet med duft.
Til bedet
Siveslange 15 meter, Hortus
Den lægges hen langs bedet og siver vandet ud nede ved rødderne i stedet for op over bladene. Det er netop den vanding, floksen vil have, og den som holder meldug nede. 15 meter når hele vejen rundt om et staudebed. 109 kr hos Havehobby.
